Kontaktlinser

Keratoconus opdages typisk, når optikeren ikke længere kan opnå normal synsstyrke med brilleglas eller almindelige bløde kontaktlinser. I tiden forinden har der ofte været perioder med mange hyppige styrkeskift af brilleglas eller kontaktlinser

Udover nedsat syn klager patienterne ofte også over skyggedannelser, spøgelsesbilleder, dobbeltsyn med det ene øje, lysfølsomhed, blændingsproblemer eller haloer (ringe) omkring lyskilder – specielt ved nattekørsel. Synet kan desuden opleves meget svingende, og der kan være problemer med hurtig udtrætning og hovedpine.

Når briller og almindelige bløde kontaktlinser ikke længere dur, skyldes det at hornhinden er blevet uregelmæssig. Brilleglas kan ikke slibes, så de korrigerer for disse uregelmæssigheder og bløde kontaktlinser vil ikke kunne udjævne disse. Der må derfor anvendes mere “stive” linsetyper.

Der findes mange forskellige kontaktlinsetyper og -materialer. Materialevalget er af betydning for ilttilførslen til hornhinden, og for linsens tendens til at flekse (give efter

Der er ikke noget linsedesign der entydigt er “bedst egnet” til en bestemt type keratoconus. Hvert enkelt linsedesign har sine fordele og ulemper. Det er kontaktlinseoptikerens opgave omhyggeligt at vurdere de individuelle behov og finde den kontaktlinse, der giver de bedste betingelser for hornhinden, synet og komforten

Bløde kontaktlinser
Almindelige bløde kontaktlinser tager normalt form efter hornhindens form. De nærmest smyger sig til hornhinden som husholdningsfilm. De er derfor som regel ikke egnede til den uregelmæssige form, som hornhinden har ved keratoconus

I de tidlige stadier eller i en mild form for keratoconus kan man dog korrigere med almindelige bløde kontaktlinser, ofte med indbygget bygningsfejl, og tilpasningen foregår som vanligt.

Bløde keratoconus-kontaktlinser
Bløde keratoconus-kontaktlinser er specialdesignede og tykkere end almindelige bløde kontaktlinser. De har ofte indbygget cylinderkorrektion, der kan korrigere en eventuel bygningsfejl. Tykkelsen betyder at hornhinden får reduceret ilttilførsel, og det er derfor vigtigt at vælge et materiale, der er så iltgennemtrængeligt som muligt. Linserne skal sidde meget præcist for at give optimalt syn. Linserne kan med fordel anvendes, hvor det ikke i første omgang er muligt at tilpasse en formfast linse fx pga. komfortproblemer

Formfaste kontaktlinser
For at udligne den uregelmæssige form på hornhinden anvendes oftest formfaste kontaktlinser som ikke former sig efter hornhinden. Mellemrummet mellem hornhinden og kontaktlinsen udfyldes med tårer og der skabes dermed en ny regelmæssig overflade (se tegning nedenfor). Ofte vil man være nødt til at designe linse individuelt efter afprøvning af flere forskellige prøvelinser.

Øje med formfast kontaktlinse

Tidligere lavede man de formfaste linser mindre end hornhinden for at fremme ilttilførslen. Disse kaldes corneale linser. I dag har man materialer, der er langt mere iltgennemtrængelige end tidligere, og man kan derfor fremstille de formfaste linser større, uden at det går ud over hornhindens sundhed. Fordelene ved en større formfast linse, er at det er en mere stabil linse. Den giver dels giver et mere stabilt syn og dels bedre komfort, da den ikke generer øjenlågene så meget som en lille linse.

De store formfaste linser kan variere i størrelse og dække en større eller mindre del af senehinden (sclera) og være designet til at hvile på både hornhinden (cornea) og sclera, så kaldes de corneo-sclerale linser. De kan også være designet til kun at hvile på senehinden, så betegnes de: semisclerale, minisclerale og sclerale linser. Betegnelserne på linsetyperne kan variere fra leverandør til leverandør. Nogle af disse linser har et lille ventilationshul, som gør det nemmere at udtage linsen.

 

Sclerale linser
Sclerale linser er historisk set nogle af de først tilpassede kontaktlinser og har ofte været brugt i forbindelse med keratoconus. Sclerale linser er mindst 18 mm i diameter og dækker derfor stort set hele den synlige hvide del af øjet (sclera). De er lidt tykkere end de andre store formfaste linser.

Corneal linse og scleral linse

De første sclerale linser blev fremstillet i plastikmateriale der kaldes PMMA. Dette er ikke iltgennemtrængeligt, hvilket betød at hornhinden kunne hæve op efter kort tids brug. I dag er det muligt at fremstille sclerale linser i iltgennemtrængelige materialer. Det har betydet, at man i dag, uden at få nævneværdig hævelse af hornhinden, kan tilpasse dem til meget uregelmæssige hornhinder eller til hornhinder hvor keglen (udbulingen) er meget skævt placeret. På trods af linsernes størrelse er de overraskende komfortable at bære.

 

Piggy-back linser
Enkelte patienter kan ikke tolerere de formfaste kontaktlinser. I sådanne tilfælde er det muligt at tilpasse en formfast linse oven på en blød linse. Systemet kaldes piggy-back. Det kan give en acceptabel komfort og bæretid. Kombinationen af den formfaste og den bløde linse resulterer i en relativt tyk ”total” linse, som dog kan give problemer med iltforsyningen til hornhinden. Ud over dette er det en ulempe for brugeren at skulle håndtere to forskellige rensesystemer – et til hver type linse

Hybrid-linser
Hybrid-linser er fremstillet med en formfast midterdel, omkranset af et skørt, der er fremstillet i et blødt materiale. Der er god komfort med linsen, som med en blød linse. Samtidig er synet lige så skarpt som med en formfast linse. Som det er tilfældet med piggy-back løsningen, kan der også med hybridlinserne, blive problemer med ilttilførslen til hornhinden.

Tilpasning
Når man skal tilpasse kontaktlinser skal hornhindes udseende opmåles meget præcist og dertil anvendes forskellige instrumenter:

Keratometeret måler hornhindens krumning ved hjælp af et spejlbillede på den centrale del af hornhinden. Hvis der registreres hyppige forandringer af værdierne målt over en periode, eller hvis der ses et irregulært spejlbillede, kan det være tegn på keratoconus

Hornhinde-topografi-apparatur (fx af mærket Pentacam eller Orbscan) udfører en computerstyret måling af hornhindes 2 overflader, den indre og den ydre. Resultatet er et farvekodet billede (se figur nedenfor), hvorpå højdeforskelle eller krumningsforskelle på hornhinden kan aflæses. Disse resultater svarer til billeder i et topografisk atlas.

Topografi af øje med keratoconus

Rød farve svarer til stor krumning (kegletoppen) og blå farve svarer til svag krumning (udfladning). Keratoconus kan resultere i komplekse og meget forskellige topografiske billeder. Keglen (udbulingen) kan variere i størrelse og form, og dens placering er forskellig fra øje til øje, men ses oftest i hornhindens nedre del.

 

 

 

 

Snitbilleder (tomografier) er gode til at vise krumningen og udtyndingen (se nedenstående figurer)

Normal hornhinde

 

 

 

 

 

Keratoconus hornhinde

 

 

 

 

 

 

Værdierne fra målinger med ovennævnte måleinstrumenter er alle meget nyttige i forbindelse med tilpasningen af kontaktlinserne.

For at opnå optimal kontaktlinsebæring er det vigtigt at overholde de aftalte kontaktlinsekontroller og de rengøringsprocedurer, som optikeren har anbefalet.

Der er lukket for kommentarer.