Hornhindetransplantation

Ved keratoconus sker der en udtynding og frembuling af hornhindens midte hvilket medfører at billeddannelsen i øjet forstyrres. En hård kontaktlinse kan i de fleste udjævne den bulende hornhinde, men nogle gange bliver overfladen så ujævn at det ikke er muligt at bære kontaktlinsen. I andre tilfælde udvikles små ar på toppen af bulen. Ar der også medfører et dårligt syn.

I sådanne tilfælde må en hornhindetransplantation overvejes.

Teknikker
Ved en hornhindetransplantation udskiftes hornhindens centrale 7 eller 8 mm med hornhindevæv fra en afdød donor.

I de fleste tilfælde udskiftes alle hornhindens lag – det kaldes i fagsproget en “penetrerende hornhindetransplantation”, i nogle tilfælde udskiftes kun hornhindens yderste lag – det kaldes en “lamellær hornhindetransplantation”. Hvorvidt der udføres en penetrerende eller en lamellær transplantation afhænger dels af hvor fremskreden keratoconus-sygdommen er dels af den opererende øjenkirurgisk personlige erfaringer. Fordelen ved kun at udskifte den yderste del af hornhinden er at patienten beholder sin egen hornhindes inderside (endotel-cellelaget) – hvilket nedsætter den fremtidige risiko for vævsafstødning (se senere). Det transplanterede hornhindevæv syes i begge tilfælde fast med en meget tynd nylon tråd.

Begge operationstyper foretages oftest i lokalbedøvelse. Under operationen anvender øjenkirurgen et operationsmikroskop. Operationen tager typisk 1 times tid. I denne periode skal man som patient ligge helt stille.

Forløbet
Når bedøvelsen fortager sig efter operationen, vil der være nogen “grusfornemmelse” og irritation i øjet, men eventuelle smerter kan normalt lindres med almindelige smertestillende tabletter. De første dage til uger vil irritationen være støt aftagende og efter en måneds tid er der oftest ingen eller kun beskedne lokale gener fra det transplanterede øje.

I de første måneder efter operationen skal øjet behandles med øjendråber eller -salver. Øjenmedicinen gives dels for at modvirke betændelse dels for at hindre afstødningsreaktioner mod det nye transplantat. Såfremt hornhinden er udskiftet i hele sin tykkelse (penetrerende transplantation) gives i en periode ofte også binyrebarkhormonholdige tabletter (prednison) for yderligere at nedsætte risikoen for afstødningsreaktioner.

Hornhindevæv heler meget langsomt. Derfor skal den tynde nylontråd som den nye hornhinde er syet fast med, sidde 1 til 1½ år før end den kan fjernes. Selve fjernelsen af tråden tager kun ca. 15 min. og indgrebet foretages i lokalbedøvelse.

Synet bliver efter en hornhindetransplantation efterhånden bedre. I nogle tilfælde er synet allerede efter få dage bedre end før operationen, i andre tilfælde går der mange måneder og hos nogle opnås først en mærkbar synsbedring når tråden er fjernet, og der måske er foretaget en yderligere mindre operation på hornhinden.

Hvor kommer donorvævet fra?
Donor-hornhindevævet der anvendes ved hornhindetransplantationer er udtaget fra afdøde. Der udtages kun væv fra afdøde såfremt afdøde tidligere har tilkendegivet at han eller hun ønskede at være vævsdonor (positiv tilkendegivelse over for Donorregisteret) eller såfremt den nærmeste familie har givet tilladelse til at der kan udtages væv til behandling af andre mennesker.

Forud for en transplantation sikres at donor-hornhindevævet er sundt og at afdøde ikke led eller var bærer af smitsomme sygdomme (fx. leverbetændelse, HIV).

I Danmark er indsamling, undersøgelse, formidling og distribution af donor-hornhindevæv samlet under Den danske Hornhindebank der er placeret i tilknytning til Øjenafdelingen på Århus Universitetshospital.

Hvor foregår operationerne?
Hornhindetransplantation kan foretages i Danmark på øjenafdelingerne i Aalborg, Århus, Odense, Hillerød, Herlev og Rigshosptalet, men aktuelt (september 2008) udføres der kun hornhindetransplantationer i Hillerød, på Rigshospitalet og i Århus. Afdelingen i Århus har lands- og landelsfunktion inden for diagnostik og kirurgisk behandling af komplicerede hornhindelidelser.

Hvordan går det?
Formålet med en hornhindetransplantation ved sygdommen keratoconus er næsten altid forbedring af synet, og sammenlignet med resultatet af en hornhindetransplantation ved andre øjensygdomme er resultaterne gode.

Store opgørelser viser at mere end 95% af de der bliver transplanteret for keratoconus, stadig har et klart og velfungerende hornhindetransplantat 5 år efter operationen. I de fleste tilfælde (ca. 75%) er det nødvendigt at anvende briller eller kontaktlinser efter en hornhindetransplantation for at opnå et godt syn. Mere end 75% opnår en synsstyrke (med eller uden briller) der muliggør læsning af almindelig tekst samt opfyldelse af kravene til at føre bil. Ved anvendelse af hård kontaktlinse kan yderligere en del opnå et anvendeligt syn.

I nogle tilfælde opstår der meget store “skævheder” i den transplanterede hornhinde. Disse forstyrrer synet. Betydningen af disse “skævheder” kan ofte afhjælpes ved anvendelse af hårde kontaktlinser, men i nogle tilfælde er det muligt at udføre et mindre kirurgisk indgreb på hornhinden så “skævhederne” reduceres eller elimineres. Disse mindre indgreb foretages enten ved at anlægge små snit i den transplanterede hornhinde eller ved at “slibe” hornhinden med en såkaldt excimer laser.

Komplikationer
Alvorlige, permanent synstruende komplikationer efter en hornhindetransplantation er meget sjældne.

I enkelte tilfælde kan ses grå stær udvikling tidligere end ellers. Heldigvis er der i dag meget gode muligheder for operativt at behandle grå stær. Endvidere kan operationen og den nødvendige medicinering i forbindelse hermed i enkelte tilfælde give anledning til udvikling af forhøjet tryk i øjet. Ubehandlet kan det forhøjede tryk give synsskade (grøn stær). I dag er der gode muligheder for at hindre dette ved hjælp af medicin eller operation.

Ved transplantationen indsættes væv fra en fremmed donor og kroppen kan reagere på det fremmede væv ved en såkaldt “afstødningsreaktion”. En sådan reaktion opstår hyppigst inden for de første par år efter transplantationen og opleves som en ret pludselig indsættende synssløring, øjenirritation og rødme af øjet. Efter en transplantation for keratoconus er disse reaktioner ret sjældne og kan oftest neddæmpes helt ved en korterevarende medicinsk behandling. Det er dog afgørende vigtigt at behandlingen iværksættes så hurtigt som muligt (inden for timer/få dage).

Hvor længe holder en hornhinde?
Normalt kan en transplanteret hornhinde holde i flere årtier. Der sker dog en løbende nedslidning af hornhinden og det vil ofte være nødvendigt at skifte den transplanterede hornhinde efter 20 til 30 år. En sådan udskiftning foregår normalt uden meget større problemer end en førstegangs-transplantation.

Der er lukket for kommentarer.